Eryngium planum Russisk mandstro Blue Glitter

Forspiring og udplantning af vinterhårdføre blomster

Eryngium planum Russisk mandstro Blue Glitter

Bedst som jeg troede at sæsonen for forspiring og udplantning af planter og frø var ovre, har jeg fundet ud af at sæsonen først lige er begyndt.

Jeg har nemlig opdaget at der er en type af blomster der faktisk vil trives bedre i din have ved at overvintre i jorden som små planter. Denne type plante kaldes vinterhårdføre planter, ligesom alle de planter der er hjemmehørende i den Danske natur er.

Ved at sætte de små planter i jorden om efteråret, vil de få mere tid til at udvikle et godt rodnet til den efterfølgende blomstersæson.

Det er dog ikke alle planter og blomster der kan overleve den danske vinter og det våde forår. Men her er en list over de planter der er vinterhårdføre i Danmark, som man kan købe som frø her på shoppen.

Der er dog nogle få vigtige informationer som du skal tage hensyn til når du skal i gang med at forspirer, for man kan nemlig både komme for tidlig og for sent i gang med forspiringen. Ved for tidlig igangsætning af sine frø, kan de små planter faktisk blive for udviklet og vil måske ikke overleve vinteren. Ved for sen igangsætning vil planterne måske ikke nå at få udviklet et tilpas stort rodsystem inden vinteren for alvor tager fat, og så kan man næsten lige så godt have’ plantet dem om foråret.

Men det værste der næsten kan ske, er ikke at få plantet noget overhovedet 😊

Udover timing af forspiring af frø, er det også godt at kende den første og sidste gennemsnitlige frostdato.

Jeg har googlet mig frem til at den første gennemsnitlige frostdato i Danmark er d. 6. november og den sidste frostdato er d. 27. april. Der er dog altid lidt variation i dette da der godt kan være forskel på om man bor tæt på vandet eller inde i landet, og om man bor ved åben mark eller tæt på en skov. Disse datoer skal også kun ses som et pejlemærke og er ikke en eksakt videnskab.

Datoerne kan skal du se som en hjælp, hvis du læser et sted at frøene kan sås/forspires for eksempel 6 uger før sidste frostdato, eller for eksempel 6 uger før første frostdato. Eller at planten kan plantes ud efter al frost er over.

Et lille regnestykke til at forklarer hvornår du kan starte med at forspirer frø til planter der kan overleve vinteren.

Her i 2022 ligger d. 6. november i uge 44. Vi skal så tælle 6 uger tilbage, og ender så i uge 38 som er midt i september. Det vil sige at efter midten af september er det ved at være lidt for sent til at få gang i de små frø, men måske bliver det en mild vinter, og frosten først rigtig kommer i Januar.

Når du har plantet dine små planter ud, er det altid en god idé at dække dem lidt til med noget frostdug eller lignende, da det også hjælper med at holde på temperaturen i jorden. Du skal dog huske at tage frostdugen af hvis det begynder at sne, for frostdugen kan blive tung af sneen, og lægge sig på planterne, som så kan risikere at blive mast og knække.

Hvis sneen får lov til at lægge sig stille og roligt omkring de små planter, så er den faktisk også med til at holde lidt på varmen og skærme for den kolde vind.

En af de fordele som jeg kan se ved at vinterforspirer de planter som kan tåle den danske vinter, er at jeg så er kommet et skridt tættere på en blomstrende have til næste forår. Og til foråret er der så mange andre blomster jeg skal sætte i gang. Derudover vil de blomster du har plantet i efteråret blomstre mere og hurtigere end dem du sætter om foråret.

Udover første og sidste frostdato, er en anden vigtig information at vide hvilke USDA Zone du bor i.

I USA og andre lande der strækker sig over større områder end Danmark, kan der være forskellige zoner.

I Danmark har vi som udgangspunkt 1, højst 2 zoner, zone 7 og 7a, men da klimaet i Danmark og på resten af kloden bliver varmere, kan man argumentere for at vi er begyndt at bevæge os ind i zone 8, som er en varmere zone end zone 7, og hvad kan vi så bruge denne viden til?

Den er faktisk meget interessant, fordi den kan fortælle os om den plante vi har tænkte os at plante i haven, kan overleve vinteren, eller om det er et frø vi kan forspire om efteråret, eller om vi skal ventet til forår.

Hvis du ser på en beskrivelse af blomsterfrø, at den er vinterhårdfør ned til zone 7, så betyder det at den er vinterhårdfør i Danmark. Står der derimod vinterhårdfør til zone 8, så vil den som udgangspunkt ikke være vinterhårdfør i Danmark, men hvis det er en mild vinter, eller hvis du forspirer og overvintre dine planter i en udestue, eller i et mildt opvarmet drivhus, så vil de sikkert overleve.

Omvendt, hvis du ser at en plante er vinterhårdfør til zone 6 eller derunder, så vil den med sikkerhed overleve i det danske klima. Dette kunne for eksempel være Rudbeckia (zone 5), Buplerum (zone 5), Løvemund (zone 5), Delphinium (zone 6) bare for at tage nogen.

Du kan starte et frø op på 2 måder, enten ved at forspirer dem i bakker, enten indendørs eller udendørs, eller du kan så frøet direkte på dens voksested. Nogen frø spirer lige villigt, om den bliver sået i bakker, eller om den bliver sået direkte.

Andre frø er mere spiringsvillige hvis de bliver sået i såbakker og så er der dem der absolut foretrækker direkte såning.

Nogen af de frø der absolut foretrækker direkte såning, er valmuefrø. De er af den type der ikke kan lidt at blive omplantet eller priklet ud i større potter, det samme gælder for Irske klokker. De spirer dog villigt hvis man bare strøer dem på jorden der hvor de skal gro, og mange af dem er også rigtig gode til at selv så. Som udgangspunkt vil jeg sige at de planter der har pælerod, er dem som foretrækker at blive sået direkte på deres voksested.

Jeg foretrækker at starte mine frø op i såbakker, dette gælder både for dem jeg kan starte op om efteråret og dem jeg starter op til foråret. Grunden til dette er at jeg så kan plante dem ud når de er så store at jeg kan se forskel på om det er en ukrudtsplante eller om det er en plante jeg gerne vil have i mit bed. Hvis jeg sår frø direkte i bedet, betyder det at jeg skal tynde ud i nogen af planterne og derved vil nogen af planterne gå tabt. Jeg kan også sagtens komme til at luge de forkerte spirer, så det er ukrudtet der bliver stående og mine kommende blomster jeg fjerner, dette er næsten det værste scenarie…

Jeg håber du har fået lidt blod på tanden, og ser efteråret som en oplagt mulighed for at forberede til næste års blomster. Vinteren er altid lidt en venteperiode når det gælder forspiring og blomster, men nu kan du kigge ud på dine bede, og kigge på dine små planter der sidder i jorden og venter på at komme i gang med næste sæson, i stedet for at kigge ud på den bare frosne og golde jord.

Bedst som jeg troede at sæsonen for forspiring og udplantning af planter og frø var ovre, har jeg fundet ud af at sæsonen først lige er begyndt.

Jeg har nemlig opdaget at der er en type af blomster der faktisk vil trives bedre i din have ved at overvintre i jorden som små planter. Denne type plante kaldes vinterhårdføre planter, ligesom alle de planter der er hjemmehørende i den Danske natur er.

Ved at sætte de små planter i jorden om efteråret, vil de få mere tid til at udvikle et godt rodnet til den efterfølgende blomstersæson.

Det er dog ikke alle planter og blomster der kan overleve den danske vinter og det våde forår. Men her er en list over de planter der er vinterhårdføre i Danmark, som man kan købe som frø her på shoppen.

Der er dog nogle få vigtige informationer som du skal tage hensyn til når du skal i gang med at forspirer, for man kan nemlig både komme for tidlig og for sent i gang med forspiringen. Ved for tidlig igangsætning af sine frø, kan de små planter faktisk blive for udviklet og vil måske ikke overleve vinteren. Ved for sen igangsætning vil planterne måske ikke nå at få udviklet et tilpas stort rodsystem inden vinteren for alvor tager fat, og så kan man næsten lige så godt have’ plantet dem om foråret.

Men det værste der næsten kan ske, er ikke at få plantet noget overhovedet 😊

Udover timing af forspiring af frø, er det også godt at kende den første og sidste gennemsnitlige frostdato.

Jeg har googlet mig frem til at den første gennemsnitlige frostdato i Danmark er d. 6. november og den sidste frostdato er d. 27. april. Der er dog altid lidt variation i dette da der godt kan være forskel på om man bor tæt på vandet eller inde i landet, og om man bor ved åben mark eller tæt på en skov. Disse datoer skal også kun ses som et pejlemærke og er ikke en eksakt videnskab.

Datoerne kan skal du se som en hjælp, hvis du læser et sted at frøene kan sås/forspires for eksempel 6 uger før sidste frostdato, eller for eksempel 6 uger før første frostdato. Eller at planten kan plantes ud efter al frost er over.

Et lille regnestykke til at forklarer hvornår du kan starte med at forspirer frø til planter der kan overleve vinteren.

Her i 2022 ligger d. 6. november i uge 44. Vi skal så tælle 6 uger tilbage, og ender så i uge 38 som er midt i september. Det vil sige at efter midten af september er det ved at være lidt for sent til at få gang i de små frø, men måske bliver det en mild vinter, og frosten først rigtig kommer i Januar.

Når du har plantet dine små planter ud, er det altid en god idé at dække dem lidt til med noget frostdug eller lignende, da det også hjælper med at holde på temperaturen i jorden. Du skal dog huske at tage frostdugen af hvis det begynder at sne, for frostdugen kan blive tung af sneen, og lægge sig på planterne, som så kan risikere at blive mast og knække.

Hvis sneen får lov til at lægge sig stille og roligt omkring de små planter, så er den faktisk også med til at holde lidt på varmen og skærme for den kolde vind.

En af de fordele som jeg kan se ved at vinterforspirer de planter som kan tåle den danske vinter, er at jeg så er kommet et skridt tættere på en blomstrende have til næste forår. Og til foråret er der så mange andre blomster jeg skal sætte i gang. Derudover vil de blomster du har plantet i efteråret blomstre mere og hurtigere end dem du sætter om foråret.

Udover første og sidste frostdato, er en anden vigtig information at vide hvilke USDA Zone du bor i.

I USA og andre lande der strækker sig over større områder end Danmark, kan der være forskellige zoner.

I Danmark har vi som udgangspunkt 1, højst 2 zoner, zone 7 og 7a, men da klimaet i Danmark og på resten af kloden bliver varmere, kan man argumentere for at vi er begyndt at bevæge os ind i zone 8, som er en varmere zone end zone 7, og hvad kan vi så bruge denne viden til?

Den er faktisk meget interessant, fordi den kan fortælle os om den plante vi har tænkte os at plante i haven, kan overleve vinteren, eller om det er et frø vi kan forspire om efteråret, eller om vi skal ventet til forår.

Hvis du ser på en beskrivelse af blomsterfrø, at den er vinterhårdfør ned til zone 7, så betyder det at den er vinterhårdfør i Danmark. Står der derimod vinterhårdfør til zone 8, så vil den som udgangspunkt ikke være vinterhårdfør i Danmark, men hvis det er en mild vinter, eller hvis du forspirer og overvintre dine planter i en udestue, eller i et mildt opvarmet drivhus, så vil de sikkert overleve.

Omvendt, hvis du ser at en plante er vinterhårdfør til zone 6 eller derunder, så vil den med sikkerhed overleve i det danske klima. Dette kunne for eksempel være Rudbeckia (zone 5), Buplerum (zone 5), Løvemund (zone 5), Delphinium (zone 6) bare for at tage nogen.

Du kan starte et frø op på 2 måder, enten ved at forspirer dem i bakker, enten indendørs eller udendørs, eller du kan så frøet direkte på dens voksested. Nogen frø spirer lige villigt, om den bliver sået i bakker, eller om den bliver sået direkte.

Andre frø er mere spiringsvillige hvis de bliver sået i såbakker og så er der dem der absolut foretrækker direkte såning.

Nogen af de frø der absolut foretrækker direkte såning, er valmuefrø. De er af den type der ikke kan lidt at blive omplantet eller priklet ud i større potter, det samme gælder for Irske klokker. De spirer dog villigt hvis man bare strøer dem på jorden der hvor de skal gro, og mange af dem er også rigtig gode til at selv så. Som udgangspunkt vil jeg sige at de planter der har pælerod, er dem som foretrækker at blive sået direkte på deres voksested.

Jeg foretrækker at starte mine frø op i såbakker, dette gælder både for dem jeg kan starte op om efteråret og dem jeg starter op til foråret. Grunden til dette er at jeg så kan plante dem ud når de er så store at jeg kan se forskel på om det er en ukrudtsplante eller om det er en plante jeg gerne vil have i mit bed. Hvis jeg sår frø direkte i bedet, betyder det at jeg skal tynde ud i nogen af planterne og derved vil nogen af planterne gå tabt. Jeg kan også sagtens komme til at luge de forkerte spirer, så det er ukrudtet der bliver stående og mine kommende blomster jeg fjerner, dette er næsten det værste scenarie…

Jeg håber du har fået lidt blod på tanden, og ser efteråret som en oplagt mulighed for at forberede til næste års blomster. Vinteren er altid lidt en venteperiode når det gælder forspiring og blomster, men nu kan du kigge ud på dine bede, og kigge på dine små planter der sidder i jorden og venter på at komme i gang med næste sæson, i stedet for at kigge ud på den bare frosne og golde jord.

vild gulerod Daucus carota Dara

Successiv såning, hvad er det?

Spred blomstringen ud over hele sæsonen med successiv såning.

Som blomsterbonde, eller bonde generelt, er det vigtigt at få så meget ud af sin jord som muligt. Derfor er det en god idé at tænke i successiv- såning og plantning.

Læs mere

En solsikke er ikke bare en solsikke

Der findes 2 forskellige typer af solsikker. En enkeltstammet solsikke og den forgrenende type, som kan bære flere blomster ad gangen.